aarsskrift2013-forsideVelkommen til årsfest

I gamle dage kaldte vi det pastoratskonference. Siden blev det til årsmøde – og nu kalder vi det årsfest! Årsfesten holdes i år lørdag den 15. marts kl. 14.00-20.30. Det er en festdag for hele kirken. Vi mødes om kirkens liv og vision. Vi fejrer det år, der er gået, og kigger fremad mod et nyt. Du er velkommen til at tage del i alt det der foregår bag kulisserne i en kirke som denne. Årsfesten er kirkens årlige generalforsamling, hvor vi samles for at se tilbage på året, der er gået. Vi kigger på regnskaber og budgetter. Beretninger fra kirkens forskellige arbejdsgrene præsenteres, og vi vælger nye repræsentanter til menighedsråd osv. Eftermiddagen er sat af til den officielle dagsorden, og om aftenen holder vi festmiddag.

Godt på vej

Temaet for årsfesten er i år “Godt på vej“. Vi oplever en spændende tid på vejen. En ny vision skal afløse den gamle, vi har søsat det nye undervisningsprogram, som også hedder vejen. Dagen kommer til at byde på små personlige beretninger fra mennesker der er forskellige steder på deres vej. Der er børneprogram hele eftermiddagen, kaffebord, samt lækker middag og fællesskab om aftenen!

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig i forhold til aftenens middag. Tilmeld dig senest søndag den 9. marts til Maria Bræstrup Aaskov på email: mariaaaskov@gmail.com eller tlf. 28764292. Det er selvfølgelig også muligt kun at deltage i eftermiddagens arrangement.

Inden du kommer til årsmøde bør du have kigget på dagsordenen og beretningerne i årsskriftet, som du kan hente her nedenfor. Det er også spændende læsning selvom du ikke kommer til årsmødet!

Årsberetning 2013 – hent den her

Kommentarer

Kommentarer