Nardus News Marts 2015

NAU har netop afholdt sæsonens første møde, hermed lidt info om nogle af mødets beslutninger.

Rikke Roland er valgt til næstformand. Tillykke til Rikke!

Nye tiltag i Nardus: Vi iværksætter snart en korbuddy-ordning. Din korbuddy er én fra koret, som du kan alliere dig med ved eventuelle spørgsmål (fx dresscode til koncert, behov for at finde kagelisten, sangtekster eller om at finde rundt i alle vores facebookgrupper – ja vi har mange!!) Du kan også tjekke op på din korbuddy, hvis vedkommende har været fraværende, eller evt. bare sende en lille hilsen, hvis du har lyst. Grib chancen og få en ny ven.

Du har måske bemærket, at du ikke længere modtager et nyhedsbrev i din mailboks. Det er ikke en fejl. Fremover kan du finde den info, du har brug for på vores hjemmeside www.metodistkirken-odense.dk  (Gospel >> Gospelkoret Nardus >> Nardus intern >> kodeord: nardus1nardus >> Nardus News) og er du stadig i tvivl, bruger du din korbuddy!

Jan vil fremover skrive et kort resumé af aftenens øver, hvor han i vores facebookgruppe skriver, hvilke (nye) sange vi har arbejdet med. Han skriver også, hvis der er blevet givet vigtige informationer.

I sidste sæson blev der søndag aften sendt en venlig reminder til dem, der var på tirsdagens kagehold. Det er blevet besluttet på mødet, at dette ikke længere er en service, NAU yder. Vi opfordrer til, at du selv tager ansvar, noterer datoen i din kalender og møder op til din kagetjans. Husk at man møder ind kl 18.30, for at kunne nå at gøre klar inden aftenens øver. Bliver du alligevel forhindret i at komme, skriver du til din korbuddy eller en anden fra koret, som måske kan være behjælpelig med enten at overtage kagetjansen eller finde en anden, der kan.

Ellers er NAU i gang med at etablere sig i forskellige udvalg, og vi arbejder for fortsat at gøre Nardus til et dejligt kor at synge med og være i. Vi arbejder bl.a. på en fed workshop i efterårssæsonen. Glæd Jer!

Har du idéer, ris eller ros, er du velkommen til at kontakte én af os til øver, via facebook eller mail.
Vores mailadresser finder du på hjemmesiden.

Forårshilsner fra NAU