Arkivchef Jørgen Thomsen, der gennem mere end 35 år har beskæftiget sig med Odenses historie, vil fortælle om to af byens klostre med rødder tilbage i middelalderen, nemlig Skt. Knuds Kloster, der stammer tilbage fra omkring år 1100 og nu findes i en stærkt renoveret udgave på Klosterbakken – og om Gråbrødre Kloster, der er noget yngre, men også stammer fra middelalderen. Skt. Knuds Kloster rummer nu Historiens Hus, hvor arbejdet med den odenseanske og fynske lokalhistorie er i centrum, mens Gråbrødre Kloster efter reformationen blev omdannet til en social institution, der i første omgang tog sig af uhelbredeligt syge, men som nu er omdannet til en institution med private ældreboliger ved Gråbrødre Plads. Foredraget vil være ledsaget af billeder fra de to klostre.

Se hele det aktuelle program for kirkehøjskolen her:

Kirkehøjskolen efterår 2014

Kommentarer

Kommentarer