Kirken og de nye restriktioner

Forleden forlængede regeringen restriktionerne frem til og med udgangen af februar.

Kirkerne må gerne holde gudstjenester under nye striktioner, som siger, at vi maksimalt kan være 20 personer og at vi ikke kan synge til gudstjeneste.  B-117 mutationen  af Corona, som er endnu mere smitsom, er årsagen til den hårde nedlukning af landet i denne tid. Vi vil gerne gøre vores til, at holde smitten nede. 

Derfor har menighedsrådet besluttet af vi frem til og med februar afstår fra at samles i kirken til gudstjeneste. Vi er glade for de gode muligheder vi har for at gøre det digitalt, og opfordrer alle til at kigge omkring kirkens facabookside og være med til online-gudstjenesterne i den kommende tid. 

Dette betyder også at kirkens årsfest bliver digital, for vi må ikke samles til det. 

Når vi nærmer os udløbet af de nuværende restriktioner forholder menighedsrådet sig til de nye udmeldinger. Derfor er det vigtigt at følge med på kirkens kalender, som vi gør meget for hele tiden at opdatere.

Lad os passe godt på hinanden og må Gud være med dig! 

 

Thomas Risager 

Seniorpræst