Seniorpræst Thomas Risager skriver:

Men det er ikke løgn. Det er faktisk sandt. Personligt er jeg utroligt glad for at se dig, hver eneste gang du træder ind af døren i kirken. Dette gælder, hvis du gør det en gang om året, og hvis du nærmest er fast inventar i huset. Du er velkommen.

Jeg er ganske givet heller ikke den eneste, som er glad for at se dig. Du er en del af fællesskabet i kirken, og det betyder noget, at du er her.

 

Sommerferien er forbi

De hyppige byger bekræfter os i, at sommerferien i denne omgang er ved at være forbi.

Der er igen liv i kirken. Gudstjenesterne er i gang, og i august fokuserer de på prædikenserien “Følg den røde tråd i Bibelen.” Sangerteamet og Mette Risager lægger sammen med vores pianist Anders Gudstavsen-Sprotte mange kræfter i at forberede god musik til hver eneste gudstjeneste.

Når du læser dette, har der allerede været to bryllupper og en dåb, så vi er igang efter pausen.

Gospelkoret Nardus begynder en ny sæson, hvor 36 nye sangere vil være med, så der bliver trængsel mandag aften. Juniorgospelkoret leder med lys og lygte efter en ny dirigent, så hvis du kender en, der kender en …

Nye sangere kommer til i vores “lille” gospelkor Emmaus. Der er gang i det nye smågruppeforløb “9 opslag i Bibelen”. De øvrige smågrupper er også igang, og kirkehøjskolen har lagt tre fine samlinger i kalenderen for efteråret.

Børnekirken er igen åben, og vi leder atter efter frivillige, som vil være med til at gøre kirken til et fantastisk sted for vores børn. Guds rige er børnenes, og det er ikke kun noget vi citerer Jesus for. Det skal gerne være det, som vores børn oplever i deres kirke.

Sommerferien er virkelig forbi, og næsten hver aften er der lys i kirkens vinduer, og masser af cykler udenfor, så byen oplever en kirke med gang i.

 

Kirken er ikke aktiviteterne, men menneskene

“Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.”
1. Peters Brev kapitel 2 vers 4-5.

Versene afspejler den virkelighed, som vi godt kender, nemlig at kirken ikke er huset. Nogle gange har vi i Metodistkirken opført os, som om kirken så var de mange aktiviteter, vi har gennem en uge. Mantraet har næsten været ”jo mere, jo bedre”. Men kirken er ikke aktiviteterne i sig selv. Kirken er de mennesker, som på en eller anden måde føler sig velkomne i huset.

 

Ny vision

Kirken er altså dig og mig. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at du er meget velkommen – vi har faktisk brug for det – til at tage del i de mange samtaler, som vi i det kommende efterår skal have om kirkens nye vision.

Vi har nemlig den udfordring, at Vision 2020 af indlysende årsager er ved at være ude af trit med virkeligheden. Der er også dele af vision 2020, som er ved at være opfyldt.

Det er tid til at drømme om, hvad vi tror, at Gud og vi vil med vores kirke i Alexandragade. Jeg vil så gerne, at vi får dine input med. For det er jo vores alle sammens kirke!

Sæt et stort kryds i kalenderen søndag d. 6. oktober, hvor vi samles til gudstjeneste kl. 10.30, spiser brunch og drømmer sammen. Du er så velkommen, at du tror, det er løgn.

 

Vi ses!

Thomas