Vi mødes om et veldækket bord, hvor vi hygger os. Pris DKK 50,- børn halv pris.

Charlotte Levin læser udvalgte tekster fra bogen med titlen “Dåb eller Død – Jødernes skæbne under det første korstog” og bogens fortatter Jakob Matthiessen vil fortælle om den historiske baggrund.

Bogen, som nu er under oversættelse til dansk, er publiceret på tysk med titlen “Tod oder Taufe – Die Kreuzfahrer am Rhein.”

Om bogen:

Mainz, 1096 e.Kr.: Korsridderne raserer dele af Rhinlandet på deres vej til Jerusalem. Dåb eller død er de eneste valgmuligheder, jøderne får af den voldelige hærs leder, Emicho von Flonheim, og præsten Rødkutte.

Mens Rødkuttes korsridderhær belejrer Mainz, begynder en desperat kamp for tro og menneskelighed inden for bymuren. Fortvivlet over at skulle forråde sin jødiske tro dræber Rachel to af sine børn foran den forfærdede menighed. For at redde jødernes liv er rabbi Chaim tvunget til at fremsætte en frygtelig anmodning til sin ven, domkirkens dekan, Raimund: Han skal tvangsdøbe jøderne i Mainz, fordi det er den eneste måde at forhindre den forventede Kiddush HaSchem, dvs. bevarelsen af den jødiske tro gennem martyrdommen.

En spændende fortælling om dramatiske begivenheder under middelalderens første korstog. En kamp mellem identitet og overlevelse, opretholdelse af principper og menneskelighed portrætteret gennem skæbnefortællinger på begge sider.

 

Tilmelding er ikke nødvendig, men vi modtager gerne tilmeldinger på odense@metodistkirken.dk, så vi har et fingerpeg på hvor mange gulerødder, der skal skrælles. 

 

Kommentarer

Kommentarer