Kan du gætte, hvem jeg er?

Hvem er du? Hvem er jeg? Det er fastelavns søndag – det er tid til fest – for både børn og voksne. Vi spørger: Kan du gætte hvem jeg er? Sådan spurgte Jesus også en gang – med lidt andre ord.

Mødet med Spiderman, Pippi eller en elefant kan vække forbløffelse, forbavselse og forundring. Engang havde Jesus og tre af hans venner også en særlig oplevelse oppe på et bjerg, hvor de både blev overvældede og forfærdede – kom og hør mere.

Maria Bræstrup Aaskov taler, Gospelkoret Emmaus medvirker, og Michael Salling sidder ved klaveret. De børn som har lyst, må meget gerne komme udklædte! Der bliver børnekirke. Og der serveres fastelavnsboller til kaffen, inden vi slår katten af tønden.

Velkommen, som du er!

Kommentarer

Kommentarer