Vi fortsætter serien om Guds gaver, og denne gang pakker vi fællesskabet ud.
I kirken taler vi om fællesskabet som et af de såkaldte nådemidler, hvilket betyder at fællesskabet blandt andet kan være helende.
Men som i alle andre fællesskaber, så kan fællesskabet også i en kirke være både udfordret og udfordrende. Hvad kræves der egentlig af mig for at være en del af et menighedsfællesskab? For fællesskabet uden forpligtelser findes ikke – heller ikke i kirken.
Thomas Risager taler, og Anders Gustavsen-Sprotte er klar ved klaveret. Gospelkoret Emmaus medvirker også ved gudstjenesten. For børnene er der Børnekirke, og bagefter er der en kop kaffe. Kom og vær en del af fællesskabet!