Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
Der er en søndagsstille ro
imellem træ’r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.
Sådan lyder de første to vers i Septembers himmel er så blå. Sangen er at finde i højskolesangbogen. Digtet blev til en søndag morgen i Ry og fanger så fint farver, lyde og fraværet af travlhed og planer sådan en stille september-søndag-morgen. I den søndagsstille ro er der plads til eftertænksomhed og opmærksomhed.
Digtet peger på det enhver kan se og høre, hvis vi ellers tager os tid. Lærken synger, koen gumler og himlen synes virkelig virkelig blå – fordi støvpartiklerne fra varmen i sommermånederne forsvinder og luften dermed bliver renere og mere klar (så lærte jeg også noget i dag!).
I september begynder det vi kalder skabelsestiden i kirkeåret. Den falder sammen med høsttiden. Det er en tid, som gerne skal skærpe vores bevidsthed om, at jorden er skabt af Gud, og at Gud har givet mennesker et ansvar for at passe godt på den.
For mange med have er det en daglig glæde igennem efteråret at kunne høste æbler og pærer, trække gulerødder op og plukke tomater. Derfor er skabelses- og høsttiden også tid til at sige tak. Tak for alt det vi høster. For alt det vi er blevet givet. For alt det vi lever af.
Desværre lever de færreste mennesker i dag i harmoni med naturen. Vi tager langt mere end vi giver. Her i Danmark passerede vi “Earth Overshoot Day” allerede d. 19. marts i år. Fra da af og resten af året forbruger Danmark flere ressourcer, end jorden kan nå at regenerere. Hvis alle i verden levede som danskerne, ville det kræve næsten 5 jordkloder at opretholde det forbrugsniveau.
I skabelsestiden bliver der talt til os om at jorden faktisk tilhører Gud og vi kun er gæster – gæster med et særligt ansvar for at passe på det vi er blevet givet til låns. Skabelsestiden udfordrer os til at overveje, hvordan vi gør vores gang på jorden lettere og minde belastende.
Ikke fordi vi skal slå os selv oveni hovedet – men fordi vi skal slå vores øjne op og sætte pris på vores klode, naturen omkring os, høsten som vi spiser. Det er tid til at sige tak…
Septembers kalender i Metodistkirken i Odense rummer en æble-fest-gudstjenste d. 21 september for alle generationer og en gospelmeditation allerede d. 14. Lørdag den 6. samles kvinder til ladies lunch med besøg af designeren Rebecca Uth og der sættes gang i sæsonens runde af Intro til tro & kirke, en samtalegruppe med plads til dig som er ny i kirken, eller for dig, som ønsker at få de basale ting og begreber om kristentro på plads igen. En weekend samles ledere fra menigheder i hele norden i Oslo til School of Congregational Development (menighedsudviklingsskole) hvor flere fra menigheden foruden pastor Thomas Risager deltager. Og så sætter vi stikket i med det nye konfirmandhold – glæd jer til at møde de to drenge Filip og Ian.
Der er meget at være taknemmelig for i september – vi ses i kirken!
/Af præst Amanda Urban
