Nu er vi på den tid af året, hvor der er mørkt, når man tager på arbejde og mørkt, når man kommer hjem. Mange mennesker oplever, at humøret daler og kræfterne bliver mindre her i den mørke tid. Det er som om, at lyset er en slags livs-kraft.
Mange af os pynter op med lyskæder, julebelysning og stearinlys i lange baner. Hjemme hos os har vi kravlet rundt på taget for at sætte jule-lyskæden (med LED-dioder, man er vel en del af en grøn kirke) fast. Nu er der virkelig skruet op for lyset.
I Odense er det store juletræ på Flakhaven tændt, og det samme er al belysningen ved Brandts og i gaderne. Det er så hyggeligt med lys i mørket, og vi fornemmer, at nu nærmer advents- og juletiden sig.
I Bibelen er det nok Johannes, som skriver mest udførligt om lyset. Han siger i Johannesevangeliet kapitel 1 vers 9, at “lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, er ved at komme ind i verden.”
Det er selvfølgelig Jesus, han peger på. Den Jesus, som et andet sted i Johannesevangeliet siger: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.” (Johannesevangeliet kap. 8 vers 12)
Fra skabelsesberetningen ved vi, at det første, som Gud skabte, efter skabelsen af himlen og jorden, var lys. Lyset er altså en helt væsentlig forudsætning for det videre liv. Vi ved det godt, for vi mærker at det bliver tungt, når lyset bliver mindre hvert efterår.
Når Johannes taler om lyset, så mener han ikke blot lyset, som skinner, men faktisk også helt konkret, at lyset er Jesus Kristus – altså et menneske, som er Gud i verden.
Vi ved, at selv den mindste LED-pære fra vores lyskæder kan lyse gevaldigt op i mørket. Det er som om, at der skal meget lidt lys til for at bryde mørket. Når profeten Esajas taler om lyset i sine profetier, som vi mener peger frem mod barnet, som skal fødes i Betlehem, så siger han sådan her:
“Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.”
(Esajas’ bog kap. 9 vers 1)
Det er virkelig stærke ord, at vi, når vi bevæger os i mørket, skal se et stort lys. Et lys som er kraftigere og mere klart, end nogen LED-lampe, og det lys skal skinne for os, mens vi bevæger os gennem livet.
For mig minder de mange lys i denne tid mig om ham, som er verdens lys. Det bliver klart for mig, at lyset er meget mere end blot lys, og at selv det mørkeste mørke, aldrig vil kunne indhylle mig eller verden i totalt mørke. For lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, er på vej.
Det fejrer vi i kirken fra nu af og frem mod jul. I kirken vil lyset altid skinne klart og oplyse både mennesker og byen. Gospelkoret Nardus har allerede “0. søndag i advent” sunget juletiden igang. Resten af adventstiden kan du opleve gudstjenester, som taler ind i forventningen om Jesus som skal komme. Håbet vil lyse, når vi deler julehjælp ud til op mod 150 familier. Glæden er håndgribelig, når vi sammen med børnene går rundt om juletræet. Den røde tråd i advents og juletiden bliver tydeligt, når vi ruller den ud med “De ni læsninger.” Og så glæder jeg mig naturligvis til at se dig i en fuld kirke juleaften, hvor vi i gudstjenesten sammen synger “Dejlig er jorden.”
Du kan finde lys og et klart budskab om Guds kærlighed i Metodistkirken.
Varmt velkommen
Thomas Risager, seniorpræst
