skole

Send et barn i skole

I Den Demokratiske Republik Congo er der mange forældre, som ikke har råd til at sende deres børn i skole.

Skolegang og uddannelse er afgørende for det enkelte barns fremtid og ikke mindst landets fremtid.

For bare 360 kr kan man sikre et halvt års skolegang for et barn, og det er en gave der virkelig gør en forskel!

Et hold danskere var i 2009  i DR Congo for at hjælpe med at skaffe rent drikkevand til landsbyen Mununu. Mere om dette projekt kan ses her. Skolen i Mununu, hvor eleverne sidder på gulvet med deres slidte kladdehæfter på knæene, og hvor de pudsede cementvægge fungerer som tavle, gjorde stort indtryk på flere af deltagerne i vandprojektet, og udløste et ønske om at gøre noget ved denne situation. De startede derfor projektet “Send et barn i skole.”

For 360 kr kan du købe et gavebevis, og altså sende et barn i skole i et halvt år. Der afholdes et par gange om året gospelkoncerter, hvor entréindtægterne går til skoleprojektet.

Share