Har du brug for hjælp?

Alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet situationer, som er svære at takle. Det kan være almindelige hverdagsting, eller det kan være af mere personlig eller åndelig karakter.

Vi kan, uanset hvad, få brug for at tale med et andet menneske om det, der berører og belaster os.

Det er altid godt at få sat ord på, og at være sammen med én, der har tid og vil lytte og som tager ens sårbarhed alvorligt.

Besøgs- og omsorgstjenesten tilbyder:

En personlig samtale
Besøg i dit hjem
Hjælp til praktiske gøremål eller transport
Telefonisk kontakt

Teamet har naturligvis tavshedspligt, så du kan regne med fortrolighed!

Du kan møde en eller to personer fra omsorgsgruppen hver søndag efter gudstjenesten. Du er også velkommen til at kontakte Harriet Becker direkte på tlf. 71726219 eller email harrietbecker@webspeed.dk.