fra_kirken fra_kirken fra_kirken fra_kirken fra_kirken fra_kirken

Præst
Thomas Risager
tlf: 63 12 04 09
mail : odense@metodistkirken.dk


Menighedsrådsformand
Shanti Digebjerg
tlf. 24 67 22 78
mail: shantidigebjerg@live.dk

Visionen

Metodistkirken er aktiv og dynamisk

Mennesker fra hele Fyn søger vor kirke, fordi de her finder:

- En kirke, som udstråler engagement, liv og tro. En tro, der kan forvandle mennesker og gennem dem påvirke hele vores samfund.
- En kirke med et varmt og imødekommende fællesskab
- En kirke, som tager Gud og mennesker alvorligt
- En kirke, hvor børn og unge tager forældrene med, fordi de elsker at være her
· En musikkirke, hvor gospel og anden musik har høj prioritet.
· En kirke, der tager socialt ansvar, både lokalt og globalt.
· En kirke, som forstår at kommunikere sit klare budskab om Guds kærlighed.

Derfor vokser kirken

Dette er drømmen om fremtidens kirke i Alexandragade og det er den vej vi arbejder hen i mod med alt hvad vi gør. Visionen udmønter sig i konkrete målsætninger, som vi anvender som pejlemærker på hvor langt i processen vi er kommet.

I processen har vi også vedtaget et sæt værdier. Disse skal fungere som leveregler for den enkelte og som styremekanismer for alle aktiviteter i kirken. Værdierne siger noget hvordan vi gerne vil være og på nogen punkter også noget om, hvordan vi er!

Værdier

  • Vi vil være åbne og troværdige kristne i vort forhold til hinanden og blandt vore medmennesker udenfor kirken.
  • Vi vil på grundlag af vor kristne tro, etik og tradition, være en menighed, der er åben overfor udfordringer og forandringer.
  • Vi vil være en menighed præget af engagement, visioner og levende tro.
  • Vi vil være en menighed, som vore medmennesker udenfor kirken og vi selv oplever som et kærligt og omsorgsfuldt fællesskab.

Som en kirke i vækst ønsker vi, at menighedens værdier skal være grundlæggende principper (leveregler) vi alle vil leve efter og bygge menighedens virke på.

Vedtaget på menighedsmødet søndag d. 25. maj 2003

Hvem er vi

Metodistkirken er en frikirke, der er økonomisk og styrelsesmæssigt uafhængigt af staten.
Vi er en statsanerkendt kirke, det betyder bl.a. at kirkelige handlinger som dåb og vielser har samme gyldighed som i Folkekirken.
Vi er en relativt lille og overskuelig menighed med en stor kontaktflade. Mange mennesker, der ikke er medlemmer af menigheden, deltager i gudstjenester og mange af de andre ugentlige aktiviteter - Du er også velkommen i kirken.
Metodistkirken i Danmark er lille, men en del af en stor global verdenskirke med mere end 70 millioner tilhængere. Det sætter også vor lille menigheds virke i et spændende aktuelt perspektiv.

Hvorfor hedder det Metodistkirken

Metodister var egentlig et øgenavn for den flok studerende på Universitetet i Oxford med John Wesley i spidsen, der i midten af 1700-tallet på tværs af en stivnet engelsk statskirke, forsøgte metodisk at leve et kristent liv i overensstemmelse med Bibelen og deres tro.
Navnet har siden hængt ved den Metodistkirke, som blev en verdenskirke. Den er resultatet af John Wesleys indsats for at skabe en levende og socialt engageret kirke.
Læs mere om kirkens historie på www.metodistkirken.dk

Hvad står vi for

Metodistkirken bygger sit virke på Bibelen og troen på Gud, som den kraft, der kan og må have indflydelse på alle mennesker. Vi tror at et personligt forhold til Gud er muligt for alle mennesker og vi tror det er det bedste, der kan ske for et menneske.

Med et bevidst socialt engagement i samfundet bestræber vi os på at leve op til Jesu ord om at elske sin næste.

Som en nutidens kirke forholder Metodistkirken sig aktivt til det moderne samfunds problemer og muligheder.


Odense Metodistkirke, Alexandragade 8, 5000 Odense C, tlf: 63 12 04 09, mail: odense@metodistkirken.dk