lys

Giv dig selv en pause i hverdagens stress. Kom og oplev en anderledes måde at være i kirke på; vi dæmper lyset, tænder stearinlysene og lader musikken fylde rummet. Preben Holmberg og sangerteamet vil føre os igennem en aften med skønne, stille sange. Du vil få fyldt ørerne med smukke toner og få renset hjernen for overflødig støj. Der er plads og rum til eftertænksomhed og bøn og til bare at være.

I dagens anledning vil de fleste stole være fjernet, så tag en yogamåtte,  liggeunderlag eller tæppe og pude med, slå dig ned på gulvet, og nyd 1 times ro og fred (der er mulighed for at sidde på en stol, hvis ikke du kan ligge på gulvet). 

Sangerteam:
– Helle Lintner
– Rikke Roland
– Rikke Vejs
– Mette Risager

På klaver:
– Preben Holmberg

Kommentarer

Kommentarer